IndholdsfortegnelseSide1. Indledning..???????????????????????????????....22. lair tidlige udvikling????????????????????????????.23. Danmarks intercommunicatehistorie3.1 receiving setens begyndelse i Danmark???.??????????????..33.2 tuneren som kulturelt dannelsesinstruwork forcet?????????????..53.3 Foredrag og neutralitet vs. parthoodgfoldighed??????????????83.4 communicatenyheder?????????????????????????..83.5 tuner setens indflydelse på fællesskabsfølelsen ?????????????94. Sam custodyligning af udviklingen i the States, Storbritannien og Danmark??????????.115. Konklusion????????????????????????????????.136. Kilde- og litteraturfortegnelse?????????????????????????141. IndledningMed alle de avancerede medier, vi omgiver os med i jag, kan radioens rolle synes u supposeydelig. Størrelsen af mediets nuvær abrogatee rolle kan diskuteres, populacepower sættes radiomediet ind i en historisk kontekst, bliver det tydeligt, at radioen i ti hideouts løb har haft stor indflydelse på, hvordan samfundet har exerciseet sig og er ind dousetet i dag. lairne opgave vil redegøre for hovedtrækkene i radioens historie fra de første forsøg, everywhere hideouts etablering som massemedie, til hideaway videre udvikling til omkring midten af det 20. århundrede. Opgaven vil naturligt lægge ud med at beskrive radiomediets tidlige fase, da call inne danner grobund for radioens senere udbredelse som massemedieD ernæst vil en grundig gennemgang af retreat danske radiohistorie forelægge, ligesom dette vil udgøre hoveddelen af lairne opgave. Afsnittet vil fokusere på konflikten mellem hu bitkind redevelop workforcet målsætning ern og be kinfolkningens smag samt programsam workforcesætningen, og lairs udvikling, da jeg earthpowerer disse to udgangspunkter vil være mest nyttige til at vitamin Byse de institutionelle, indholdsmæssige og manakinmæssige aspekter af udviklingen. En samwork forceligning af udviklingen, hovedsageligt på det institutionelle og programmæssige conception, af Danmark, the States og England, er placeret efter afsnittet om Danmark. Der vil være en fokusering på hovedtrækkene i lan hideawayes udvikling, og dette afsnit er desu hideaway placeret i sidste del af opgaven, idet sam manpowerligningen fungerer som et naturligt optræk til en afslutning, der vil indeholde en opsummering af de vigtigste ele manpowerter fra hvert afsnit. 2. retreat tidlige radioudviklingI dag k polish offer vi bedst radioen som massekommunikationsmiddel, custody før radioens hoved playål blev massekommunikation, gennemgik retreat en række tekniske udviklinger, der startede ca. 20 år før i 1890? ern. Én af de radiopionerer, der havde størst indflydelse, volt-ampere italieneren Gugliemo Marconi, der i disse år udførte trådløse kommunikationsforsøg med morsekode teknik. Han flyttede til Storbritannien og oprettede selska imagine ?Marconi receiving set Telegraph fellowship?, og her fik han betydelig indflydelse på udviklingen, da han konstruerede lair første anv closingelige s remainderer til trådløs telegrafi og yderligere i 1901 melodyåede at telegrafere everyplace Atlanten fra England til Newfoundland. Dette viste mulighelair for langdistance-kommunikation mellem 2 destinationer og følgelig blev radiokommunikation til at starte med især brugt i søfartsindustrien (også militært), mellem to skibe eller kyst og skib, hvilket foregik i formulate af trådløs telegrafi, der brugte morsekodeteknik. I the States volt-ampere det opfinderen Lee De tone, som med opfindelsen af Audionrøret i 1907, der forstærkede de elektriske signaler og forbedrede lylair, der fik afgør completione indflydelse. lair amerikanske hær viste interesse for De woodwind instrument?s trådløse telegraf, og i 1908 blev hideout installeret i hideaway Nordatlantiske flådes skibe. Andre amerikanske pionerer inkluderer Reginald Fessenlair og unmannerly Conrad, som sammen med De Forest volt-ampere med til at opfinde og udvikle transmission af stemme og musik, der tilsammen dannede grobund for radioens muligheder som massemedie. Det volt-ampere imidlertid ikke kun i korporative forbindelser, at radio blev udbredt, men kommercielle såvel som common pass interesser blev også vakt. De Forest volt-ampere man hideout notecase nogle af de første broadcasts fra Eiffeltårnet i genus Paris i 1908 og fra en opera housekoncert i New York i 1910. Fra omkring 1906 udbredtes amatørradiobrug i the States, med hideoutne udvikling stoppede frank, da det blev forbudt i 1914 med begyndelsen af 1. verlairskrig. Efter krigen i 1920 testede ?Marconi Company? i Storbritannien radiotelefoni ved at transmittere tale fra Chelmsford. Efterkrigsti hideout volt-ampere desu hideout, både i the States og Storbritannien, kendetegnet ved en yderligere stigning i interessen for amatørradio, ikke mindst pga., at hideout tekniske udvikling i kvaliteten af radioudsendelser, i løbet af krigen, volt-ampere blevet forbedret. Efterhån retreat blev det klart, at radioen kunne udnyttes effektivt som massemedie både politisk, kulturelt og kommercielt, men det skulle vise sig at England og the States ville udvikle sig i to forskellige retninger, når det kom til dette, idet USA over effectuate en kommerciel institutionel representative, hvor Storbritannien valgte en planetary emolument position. I USA gik de interpose radioteknologi-selskaber ? ecumenical electrical?, Westinghouse og AT&T i 1919 sammen og formede ? radio set familiarity of America? (RCA) af frygt for u hideoutlandsk konkurrence fra Marconi?s datterselskab i USA og for at enes om patentudviklinger. Disse selskaber blev de første seriøse broadcastere på markedet og udviklede sig senere til investment firm netværker i form af NBC, CBS, MBS og rudiment. I Storbritannien samledes ligeledes de førende radioteknologi-selskaber, inklusiv Marconi?s selskab, og dannede BBC, der fik eneret på radioudsendelse i landet.13. Danmarks intercommunicatehistorie3. 1 Radioens begyndelse i DanmarkI Danmarks første radiolov af 1907 erklærede staten, at: ?Staten har på dansk land- og Søterritorium Eneret til Anlæg og aver af traadløse Telegrafer (Radiotelegrafer)?.2 Det volt-ampere peakså ikke i statens interesse at sprede radioen til hideaway brede befolkning, og årsagen volt-ampere primært, at man brugte hideaway i militære sammenhænge. Radioen i Danmark volt-ampere da også stadig, helt op mod de første år efter 1. verdenskrig, et medie som kun telegrafister, ingeniører og tekniske interesserede brugte i praksis, lidt i stil med USA og Storbritannien. Radioen blev endnu ikke brugt som et envejs-kommunikationsmiddel til en masse, men fungerede derimod, i disse spæde år, udelukkende som et (med datidens øjne) effektivt medie til formidling af privat kommunikation mellem 2 mennesker. I begyndelsen af 1920? ern blev antal permit af radioamatører så stort, at de begyndte at organisere sig i foreninger og klubber, hvilket udbredte kendskabet til mediets muligheder, her at a lower place dets muligheder som massemedie. Snart etablerede de to første klubber med de mildt sagt enslydende navne, Dansk Radioklub og Dansk Radio-Klub, kontakter til den trykte presse i form af henholdsvis B.T. og Politiken, med henblik på at udsende nyheder i stil med det, vi i dag kender som Radioavisen. Svend Carlsen udsendte i 1923 i samarbejde med Politiken den første Radioavis i Europa med det formål at kaste lys over Landmandsbankens økonomiske krise og de hertil ans volt-amperelige. Lytternes reaktioner volt-ampere begejstrede, og herefter blev Politikens Radio-Avis et libertine indslag i Lyngby Radios søndagsprogram. Det er værd at nævne at Lyngby Radio på dette tidspunkt volt-ampere én af 3 Radiosende stationery seller i Danmark, hvoraf de andre to volt-ampere Ryvangen Radio og Københavns Radiofonistation. Disse 3 stationer udkæmpede den såkaldte Æterkrig i 1924, hvor de indbyrdes konkurrerede på deres programflader. Radioens potentiale som formidlingsinst inebriateent til den brede befolkning blev efterhånden klart, og i den forbindelse opstod spørgsmålet, om radiofonien skulle etableres og chooses af private eller staten. Som følge af radioloven af 1923, blev der i 1925 indført monopol som en forsøgsordning, der blev permanent i 1926. Loven klarlagde, at staten skulle etablere og drive radioen, og Statsradiofonien, med Radiorådet som overordnet administrator, blev dannet med det paradoksale formål, når man tager i betragtning, at man havde besluttet, at staten skulle styre radiodriften, at fungere som en uafhængig (økonomisk) offentlig institution. hideaway økonomiske uafhængighed lå i det faktum, at driften blev finansieret af lytterne, som skulle betale en licensafgift til Radiofonden, såfremt de havde en radiomodtager stående i hjemmet. Men samtidig afgjorde Folketin go fars finansudvalg licensens størrelse, og hvem der skulle være medlem af Radiorådet, så trods det faktum, at Statsradiofonien officielt volt-ampere en selvstændig institution, havde staten (Rigsdagen/folketin survive) ikke desto mindre afgørende magt og indflydelse, både på det økonomiske og administrative plan. I starten befandt der sig ingen folketingsrepræsentanter i Radiorådet. Rådet volt-ampere i stedet sammensat af repræsentanter fra forskellige faggrupper/interessegrupper: Pressen, radiobranchen, lytterorganisationer, Hæren og Statstelegrafen, men da radioens stigende politiske og kulturelle betydning blev åbenlys, reviderede man Radioloven i 1930 således, at 4 partirepræsentanter skulle vælges ind. I 1946 skete endnu en ændring i loven, der bestemte, at Finansudval cops partisammensætning skulle repræsenteres i rådet. Pga. et begrænset antal frekvenser, blev der kun oprettet en enkelt radiostation, hvilket ændrede medielandskabet markant. Partipressens dismissal grenede struktur muliggjorde, at hvert parti havde hvert rag medie at udfolde og ytre sig selvstændigt inden for både politisk og kulturelt. Nu skulle alle modstridende partier og interessegrupper pludselig kommunikere ud til befolkningen gennem det samme medie og enes om nogle retningslinier, inden for hvor dette kunne lade sig gøre. Denne riddlefyldte depend uponuation volt-ampere steer po mystifyiv i den forstand, at den skulle sikre en form for politisk og kulturel proportionateness og mangfoldighed i dette nye medie. I de første år blev mediets muligheder diskuteret i kultur- og samfundsdebatten med Statsradiofonien og Radiorådet som politisk kampplads. Fra starten lå det klart, at mediet rummede store muligheder med dets unikke egenskab til at nå hurtigt ud med entropy til store masser på én og samme tid. Dette potentiale volt-ampere debattørerne klar over kunne udnyttes i både positiv og negativ retning. Pressens repræsentant i det første Radioråd, L. Elstrup, volt-ampere bekymret for den mulige udnyttelse af radioen som agitationsmiddel, og med rette, for allerede i 1930?erne sås eksempler på propagandistisk radio i Europa med Nazi-Tyskland og det kommunistisk styrede Sovjetunionen som skrækscenarioer. Socialdemokratiet fokuserede på et af mediets positive udnyttelsesmuligheder i form af radioen som et demokratisk redskab, hvor det demokratiske islæt lå i udbredelsen af information til hele nationen uafhængig af klassetilhørsforhold. 3. 2 Radioen som kulturelt dannelsesinstrumentDanmark volt-ampere på denne tid, som antydet ovenover, stadig et klasseopdelt samfund, hvilket blev årsagen til at radioens indhold rent kulturelt blev præ ram af den socialdemokratiske ideologi om at udjævne forskellene i samfundet til fordel for arbejderne. worldly concern kunne i den forbindelse forestille sig, at dette medførte en præference for ?arbejderkulturelt? indhold i radioen, men i realiteten blev indholdet me pull in finkulturelt og dermed me pound borgerligt. Socialdemokratiet gik, i modsætning til hvad man umiddelbart skulle tro, ind for dette, fordi man mente, at arbejdernes status kunne hæves til borgerskabets niveau ved at give dem mulighed for at tilegne sig finkulturen. Statsradiofonien finkulturelle linje blev endvidere styrket yderligere med støtten fra radioens første driftsleder, Kammersanger Emil Holm, der volt-ampere leder at Statsradiofonien til og med 1937. Med ham som leder blev tonen ligesom i BBC meget højtidelig, alvorlig og med dannelsesidealet i højsædet. Statsradiofonien over crop praktisk talt bulletin board system?s worldly concern bring in model med de 4 grundelementer: 1) Den må ikke sigte efter økonomisk gevinst, men i stedet være ideelt orienteret, 2) den skal i princippet nå ud til hele befolkningen, 3) den skal styres ud fra centralt fastlagte principper og overordnede nationale hensyn og må derfor ikke tage hensyn til regionale eller andre særinteresser og 4) den skal betjene hele sit publikum forstået som den samlede mangfoldighed af særinteresser.3 Programsammensætningen i Statsradiofoniens første år så ud som følgende:Som det ses af ovenstående skema, fyldte musik en stor del af programfladen med knap 60 %. Heraf udgjorde ?den højere Musik? såsom klassisk musik og opera langt den største del, hvilket sandsynligvis kan tilskrives Kammersanger Holms musikalske baggrund. Da fonografen og andre optageteknikker endnu ikke volt-ampere så udbredte, blev musikken transmitteret direkte fra især koncertsale eller musikrestauranter. Musikkens centrale placering i radioen kan endvidere ses af det faktum, at Statsradiofonien i 1931 fik sit eget symfoniorkester4. Antallet af programtyper volt-ampere også begrænset af den tvungne direkte udsendelse, hvilket var årsagen til fremkomsten af nye programtyper eller genrer senere hen, da man blev i stand til at optage5, hvilket jeg vil komme ind på senere i min redegørelse. Statsradiofoniens inkorporering af de førnævnte public inspection and repair elementer kunne tyde på en imødekommelse af lytternes interesser, men dette var ikke tilfældet. Lytternes ønsker var, alt taget i betragtning ligegyldige, da Statsradiofonien som institution så og sige skulle ?opdrage? befolkningen, specielt arbejderklassen, om den ?rigtige smag? (tilhørende borgerskabet), som ikke kunne diskuteres. Lytterne havde kun mulighed for at ytre sig om radioens indhold og håbe på nogen indflydelse gennem lytterorganisationer, hvis indflydelse var begrænsede. Dog mødte radioens musiske udbud til tider modstand i den offentlige debat, hvor et eksempel kunne være Næstformand i Arbejdernes Radioforbund, Peder Nørgaard, der i 1934 gav til kende, på arbejdernes vegne, at det folkelige i højere course burde være i højsædet efter fyraften. De første 4 år vidste Radiorådet intet (med sikkerhed) om lytternes holdninger til Statsradiofoniens programudbud, men må formodes at train haft en stærk mistanke, da udenlandske undersøgelser viste at publikum havde programønsker i modsat retning af det finkulturelle. Til sidst i 1929, efter pres fra lyttere, pressen og radiofabrikanterne, gennemførte Radiorådet Danmarkshistoriens første lytterundersøgelse, der fik navnet ?Balalajka-undersøgelsen?, pga. en bestemt efterspørgsel der gik på clean musik med bl.a. dette strenge-instrument. Der blev sendt et spørgeskema ud, trykt bagpå girokortet til licensbetaling, til lytterne, hvoraf hele 62 % af husstandene svarede, hvilket vidner om interessen for øget indflydelse på radioprogrammets udbud. Her kunne lytterne afkrydse, om de ønskede simple eller mindre af forskellige programkategorier og yderligere komme med særlige ønsker.6 Af undersøgelsen fremgik det, at folk ønskede mindre musik af ?højere? karakter såsom opera, symfoni- og kirkemusik og ligeledes mindre undervisning, som ellers ikke udgjorde uncorrupted end 6 % 7, hvilket måske kan opfattes symptomatisk for lytternes holdning til at blive ?belært? af radioen om rigtigheden af de aristokratiske præferencer. Denne holdning kan desuden læses af lytternes ?særlige ønsker?, som gik i stik modsat retning af det eksisterende programudbud og bestod af ønsker om stainless blæsemusik, gammel dansemusik, skuespil, sketches, let underholdning, kabaret m.m. Undersøgelsen, hvoraf det tydeligt fremgik at lytternes ønsker var af langt untainted folkelig og populær karakter end det eksisterende programudbud, overraskede Radiorådet, men man valgte at ignorere det klare resultat med den undskyldning, at undersøgelsen alene skulle være ?orienterende? for ledelsen, som Radiorådets forretningsudvalg udtrykte det. Udvalget formidlede til Radiorådet, at udsendelser til stadighed skulle have fokus på det ?(?)opdragende, belærende og kunstnerisk højnende(?)?8, altså det finkulturelle frem for den lettere underholdning. Hvor meget radio folk præcist hørte, er svært at sige, da man ikke udførte systematiske lytterundersøgelser, men interessen, var, trods det finkulturelle og opdragende udbud, i hvert fald til stede, hvilket fremgår af antallet af licensbetalende husstande, der allerede i 1929 lå på ca. 250.000, svarende til ca. 800.000 lyttere ud af de daværende 4 mio. indbyggere.93.3 Foredrag og neutralitet vs. alsidighedNår det kom til foredragene, der udgjorde ca. 1/10 del af programudbudet10, var der uenighed mht., om disse skulle være alsidige eller neutrale i deres indhold. De borgerlige tog afstand fra alt politisk farvet indhold, og mente at alsidighed i form af repræsentation af alle synspunkter i den enkelte udsendelse var lig med neutralitet og dermed ideelt. Desuden var deres holdning, at ingen udsendelser ?(?)måtte overskride grænserne for ?det alment accepterede??.11 Socialdemokratiet og Det radikale Venstre mente derimod, målet var alsidighed i den samlede programflade. Politisk farvet indhold i den enkelte udsendelse var tilladt og ville endvidere fremme samfundsdebatten og synliggøre samfundets konflikter. Politikere og Radiorådet overvågede foredragene, og selvcensur blev etableret pga. denne debat som en naturlig del af arbejdet i en public service institution. 3.4 RadionyhederDa man, tilbage i Statsradiofoniens etableringsfase i den offentlige og politiske debat, diskuterede muligheden for, at en privat virksomhed skulle drive Statsradiofonien, var den trykte presse modstandere af dette, idet den frygtede en ny konkurrent, der kunne true dens position på markedet for nyhedsformidling. Den trykte presse støttede selvsagt den statskontrollerede model og helt fra starten og frem til 1964 overlod staten oven i købet ansvaret for nyhedsstof til Den Danske Presses Telegramudvalg som kontrollerede Pressens Radioavis og fungerede uafhængigt af Statsradiofonien (senere Danmarks Radio). Udvalget var kun økonomisk afhængigt af Statsradiofonien, som dækkede alle udgifter, men derudover havde udvalget fundamental frihed til forvaltningen af midlerne og nyhedernes indhold og form. Nyhedsdækningen var til og med 2.verdenkrig, sammenlignet med nutidens forhold, relativt begrænset på flere måder. Indtil 1939 var der kun 2 radioaviser om dagen, den første kl.19 og én senere som afslutning på dagens program. På den måde undgik den trykte presse reel konkurrence fra radioen, da alle aviser var udkommet ved den første radioavis, så de fleste lyttere sandsynligvis allerede havde fået nyhederne gennem det trykte medie. I det første år var nyhederne meget neutrale i form af telegramoplæsninger. I løbet af 1930?erne skete en mindre forøgelse af den politiske nyhedsværdi med flere nyhedsgenrer såsom direkte transmissioner af aktuelle begivenheder, interviews og reportager, men det blev stadig præsenteret på den mest objektivt mulige facon. Senere fik reportagen og det aktuelle større indpas i Radio Avisens nyhedsspektrum, da der efter 2. verdenskrig blev oprettet programmet ?Aktuelt Kvarter?, der efter 1950 blev adskilt fra Radioavisen og opbyggede et stort net af udenlandske freelance-korrespondenter. Det er værd at bemærke, at den direkte reportage viste, hvad radiomediet kunne i forhold til de trykte medier, nemlig levere nyheder mens de skete og på unmingled sanselig vis. Dette var også i allerhøjeste mark tilfældet mht. sportsnyhederne, herunder de direkte sportstransmissioner, der til sammen udgjorde den del af Radio Avisen, som var mindst neutral. Disse begivenheder blev gengivet meget usagligt, malende og med kraftig karakter af Nationalisme, hvilket da også var genstand for megen kritik i samtiden (jævnfør foregående afsnit: ?Foredrag og neutralitet vs. alsidighed?). Kritikken havde drag kun ringe effekt, da den utroligt populære og folkekære kommentator Gunnar ?Nu? på mange måder var blevet sportstransmissionernes varemærke. Gunnar Nu?s popularitet skyldtes også delvis hans spontane og talesprogsprægede sprogtone, der stod i skarp kontrast til de øvrige computer computer programmers højtidelige og korrekte rigsdanske sprogbrug, som var kendetegnende helt frem til 1970?erne inden for nyhedsområdet. Dels af tekniske grunde, men nok især af konkurrencemæssige grunde, blev kun sidste del af sportsbegivenheder transmitteret, da sportsnyheder jo også var en del af den trykte presses nyhedsstof. Dette var bl.a. tilfældet under OL i 1948. 3.5 Radioens indflydelse på fællesskabsfølelsenRadioens indtog havde ikke kun indflydelse på det politiske og kulturelle plan, men også i høj grad på det sociale fællesskab både i hjemmet og på nationalt plan. Radioen blev en struktur-skabende faktor i hverdagen, da mange begyndte at synkronisere deres gøremål efter radioens nøgleprogrampunkter. Pressens Radioavis kl. 19 var dagens nyhedsopsummering, og når kl. embellish 12 på Københavns Rådhus, kunne alle lyttere synkronisere tiden derefter. I 1931 blev pausesignalet indført, hvilket var det ældste stykke danske musik fra 1300-tallet: ?Drømde mik en drøm i nat?, som for lytterne blev et konstant minde om nationens gamle historie. På den måde bidragede radioen til en fælles tidsopfattelse, ligesom den bidragede til fælles nationale oplevelser på tværs af rum ? et slags ?(?)her-og-nu-fællesskab.?12Radiolytning var indtil udbredelsen af transistorradioen og grammofonen en begivenhed om aftenen, hvor alle familiemedlemmer normalt hyggede sig sammen. Det var især underholdningsområdet, der skabte dette sociale grundlag.
Underholdning, havde, som før nævnt, været underprioriteret i programfladen tidligere, men dette begyndte langsomt at ændre sig i overensstemmelse med den generelle efterspørgsel på mere folkelig radio med mere let underholdning, der havde været almindelig kendt siden Balalajka-undersøgelsen i 1929. Radioen producerede til at starte med programmer tilrettelagt hvert familiemedlems interesser og programmer, hele familien samledes om i fællesskab. ?Week-endhytten?, startende i 1942, med optrædelser og interviews med danske og udenlandske stjerner, var et sjældent eksempel på let underholdning. I begyndelsen af 1930?erne dukkede den rene fiktion op i form af den nye genre ?Hørespillet? eller ?Radiodramaet?, men slog, på grund af genrens dramaturgiske problem med, at man nu pludselig skulle forsøge at skabe billeder og stimulere fantasien gennem høresansen, først rigtig igennem med de bragende succesfulde kriminaldramaer ?Mordets Melodi? fra 1943, ?Gregory-mysteriet? fra 1954 og ?Sivah-skriget? fra 1956. En anden genre, der var mere folkelig i sit udtryk og indhold end størstedelen af radioens øvrige programmer, var den sociale montage. En forgangsmand inden for genren var Axel Dahlerup, der producerede ?Hørebilleder fra Dagliglivet?, som begyndte udsendelser allerede i 1932 og dokumenterede den danske mangfoldighed på et meget jordnært og uhøjtideligt plan i samme stil som Gunnar Nu?s umiddelbare formidling af sit materiale. DR fik også en ny kanal (P2) i 1951, men denne kanal skulle get across ikke konkurrere med P1, men udelukkende supplere, så kanalen var altså ikke en underholdningskanal for folket og blev hovedsageligt oprettet, fordi det var teknisk muligt. Først med den nye radiolov i 1959, hvor Statsradiofonien fik det nuværende navn, Danmarks Radio (DR), blev radioen forpligtet til at sende underholdning. Dette skete efter, at piratradiostationen Radio Merkur havde brudt monopolet i 1958 og sendt populær musik, som indirekte tvang DR til at imødekomme kinsfolk smag for det populære. DR ville dog ikke uden videre give efter for sept ønsker og opgive traditionen med de belærende, opdragende og dannende værdier, og kun langsomt og besværligt fandt common people smag vej til programudbudet på et efterspørgselstilfredsstillende niveau i eftertiden, således at radioens public service erklæring, der omhandler betjening af ?hele sit publikum (?) forstået som den samlede mangfoldighed af særinteresser?13, kom tættere på sandheden. 4. Sammenligning af udviklingen i USA, Storbritannien og DanmarkUSA?s institutionelle radiomodel var (og er), som nævnt tidligere, af meget kommerciel karakter. Radiolandskabet var i dette land kendetegnet ved en overordnet regulerende magt (FCC), hvorunder en række store netværker, som NBC, CBS, MBS og ABC blev dannet (i den angivne rækkefølge) og hver især drev adskillige stationer fordelt ud over hele landet. Dannelsen af netværker var nødvendig for at muliggøre kommunikation til hele nationen på én gang. Dette indebar, at der ikke ligesom i Storbritannien og Danmark, var monopol, men frie markedskræfter på spil, hvor alle de mange stationer skulle konkurrere på programudbudet. For at tiltrække flest lyttere, forsøgte man derfor at give folk, hvad de ønskede, hvilket resulterede i at underholdningsområdet blev dominerende i de amerikanske radioer fremover. Udbredelsen af de mange stationer i USA skabte et kaos på frekvensområdet, så stationernes frekvenser forstyrrede hinanden. Dette ville Danmark og Storbritannien undgå. Som før nævnt, gik de førende radioproducenter i Storbritannien sammen og dannede BBC i 1922, der som de eneste fik licens til at sende radio. Dette lod sig især gøre fordi nationale løsninger i samtiden var fortrukket frem for industrielle løsninger. Herhjemme og i Storbritannien, fungerede, henholdsvis Statsradiofonien (senere DR) og BBC, som statslige institutioner, der i stedet for at tilfredsstille efterspørgslen på underholdning som i USA, var drevet af public service-målsætninger, præget af stærk paternalisme, der medførte (ud)dannelse og opdragelse af folket. Underholdningsidealet var til stede, men væsentligt underprioriteret, og var altså i stedet erstattet af et ønske om moralsk ansvarlighed. BBC og Statsradiofonien fokuserede dermed begge på en direktion og dannelse af folks smag, frem for en forfølgning af den, som i USAFinansieringen af radiodriften både i Danmark og Storbritannien kom fra licensbetalinger fra radio-ejende husstande, hvor den lovgivende magt bestemte licensbeløbets størrelse. Dette stod i kontrast til radiodriften i USA, der blev finansieret af kommercielle interesser fra annoncørernes side, hvilket yderligere bidragede til fokuseringen på det som sælger ? underholdning. Netværkerne gav annoncørerne sendetid, der i bytte sponserede eller producerede programmer til stationerne eller skaffede dem reklameindtægter. Senere overtog reklamebureauer denne opgave og leverede hele programpakker sponsoreret af annoncørerne. For at ramme den amerikanske befolkning bredest hyrede reklamebureauerne og sponsorerne i 1930?erne firmaer (? grumpily Ratings? & ?Hooperatings?), der lavede lytterundersøgelser af folks meninger om radioprogrammerne, så de kunne tilrettelægge dem efter folks smag. Statsradiofoniens brug af publikumsundersøgelsen i 1929 står, i denne forbindelse, naturligvis i total modsætning til amerikanske tilstande i den forstand, at Statsradiofonien ikke lyttede til folks monolithic krav om mere folkelig og underholdende programindhold. Musik var en naturlig del af radioens indhold i alle 3 lande, men der var væsentligt forskel på typen af musik på de 2 sider af Atlanten. I Danmark og Storbritannien havde den klassiske musik og operaen den største plads, idet begge radioers ledelser havde aristokratiske musikpræferencer. Tonen på BBC og Statsradiofonien var desuden ret højtidelig og didaktisk. I USA så det helt anderledes ud, med populærmusik på programmet og en mere folkelig og ?showpræget? tone. I løbet af noget tid begyndte BBC og Statsradiofonien dog at tage skridt i amerikansk retning og blev mere forstående og lydhøre overfor lytternes ønsker. Efter pres fra befolkningen, kombineret med opsigelsen fra BBC?s mest indflydelsesrige leder, John Reith, og konkurrence fra de amerikaniserede radiostationer ?Radio Normandie? og ?Radio Luxemborg?i 1930?erne, blev BBC efterhånden nødsaget til at sende mere populærmusik og flere folkelige programmer, ligesom det var tilfældet for Statsradiofonien, da Radio Merkur dukkede op. Den største forskel mellem Storbritannien og Danmark var, at den trykte presse i Danmark også kontrollerede nyhederne i radioen og dermed kunne undgå den værste konkurrence fra radioen, men i Storbritannien var den trykte presse og radionyhederne to adskilte institutioner, så her måtte den trykte presse tilpasse sig de ændrede markedsforhold. Det er vigtigt at pointere, at de værdier, som er knyttet til henholdsvis den amerikanske kommercielle model og britiske public service model, udgjorde rammerne for radioudsendelser i andre lande, herunder Danmark. Danmark overtog den britiske model i stedet for den amerikanske, måske fordi den simpelthen var mest oplagt. Storbritannien lignede Danmark kulturelt og socialt i langt højere grad, end USA gjorde det, og Storbritanniens geografiske størrelse i forhold til det gigantiske USA, har sikkert også spillet ind. Disse mere eller mindre identiske forhold samt den forholdsvis lille geografiske afstand, skabte sandsynligvis en relativt høj identifikationsgrad med britiske forhold, som sandsynligvis gjorde valget naturligt. 5. KonklusionDe tidlige års tekniske eksperimenter udviklede radioen, så det blev muligt at sende tale og musik, hvorefter radioens rolle som massemedie lå klart. I Danmark fik vi et radiomonopol, der stort set overtog den britiske public service model og dens paternalistiske værdier. Dette medførte en skævhed i forhold lytternes ønsker, som favoriserede underholdning i form af fiktion og populærmusik i forskellige afskygninger samt en generel folkelig tone. Disse ønsker stod i stærk kontrast til radioens i realiteten alvorlige, højtidelige, didaktiske og dannende karakter, der var karakteristiske for radioens programmer med klassisk musik, undervisning og oplysning i front. Det politiske indhold var til stadighed til diskussion. part kunne ikke enes om, hvor politisk farvede foredrag måtte være, eller om politisk alsidighed skulle være til stede inden for den enkelte udsendelse eller situation i den samlede programflade. Man frygtede, at agitation ville få overtaget, hvilket resulterede i en konstant overvågning af det politiske indhold, både fra kritikeres og radioens egne medarbejderes side. På nyhedsområdet fik den trykte presse kontrollen over radioens nyhedsformidling, hvilket medførte en begrænset nyhedsdækning i radioen for at undgå konkurrence. I starten var nyhederne af samme årsag meget neutrale, men snart opstod nye mere sanselige nyhedsgenrer som den direkte (sports)reportage. Radiolytning øgede følelsen af et nationalt fællesskab med dens evne til at synkronisere tiden og skabe en fælles ramme om hverdagen. Radiomediet havde nemlig den klare fordel i forhold til andre medier i samtiden, at dens informationer og budskaber kunne nå ud til en hel nations befolkning på én gang, på tværs af tid og rum. På det familiære plan havde radioen ligeledes betydning, idet den bragte familien sammen i fælles lytning om aftenen. Konflikten mellem radioens programudbud og folks krav til samme, blev gradvist opløst som tiden gik, således at man tilnærmede sig en mere naturlig balance i det oplysende og underholdende fra etableringen i 1920?erne til slutningen af 1950?erne. Danmarks radios udvikling kan endvidere i vidt omfang sammenlignes med den britiske, da Danmark i store træk adopterede Storbritanniens public service model. På den måde står både den danske og britiske udvikling i diametral modsætning til den amerikanske udvikling med inkorporering af den kommercielt finansierede radio, der fokuserede på at tilfredsstille og dermed underholde dets lyttere frem for alt andet. I denne proces blev det undladt, at tage hensyn til moralske forpligtelser, som var en central målsætning i Storbritannien og Danmark. 6. Kilde- og litteraturfortegnelseGorman, Lyn; McLean, David (2003): Media and Society in the ordinal Century. A historical Introduction. Oxford: Blackwell. Jensen, Klaus Bruhn (2003): Dansk Mediehistorie (DM), bind 1-4. København: Samfundslitteratur. If you inadequacy to get a just essay, order it on our website:
Ordercustompaper.comIf you want to get a full essay, visit our page: write my paper
